Tidligere udstillinger:

Ulla Jørgensen

4. februar - 25.februar 2007

Ulla Jørgensen er autodidakt og har malet billeder siden 1990, men hun har altid haft interessen for at udtrykke sig kreativt. Der er kreative mennesker i familien, og hun er derfor blevet påvirket af at se hvordan de arbejdede f.eks. faderen, der malede og lavede skulpturer.

Ulla er født 1956 er gift, har to piger og bor i Århus. Efter at børnene er blevet voksne spirede interessen for tegning og maling igen, og hun begyndte for alvor at gøre noget ved det igen.

I mange år har Ulla modtaget undervisning hos en kunstmaler i Ormslev. Hun har gået på mange malekurser, og har gået på et længerevarende kursus på Kunst og Design skolen i Århus.

Materialet er primært akryl og billederne er meget farverige og ekspresive og er inspireret af de ting, der omgiver hende, hvilket gør, at motiverne kan blive meget forskellige - lige fra abstrakte landskaber til et par sandaler. Hun bliver eksempelvis ofte inspireret af skoven, himlen, havet, stenene fra løbeture i Marselisborg Skov.

Ulla udtrykker det selv således:

"Jeg er afhængig af at male. Når jeg maler er jeg helt opslugt af farverne. Tid og sted forsvinder, og jeg er på sin vis i en helt anden verden. Ud fra farverne danner jeg stof, som bliver motiv. Ofte opbryder jeg så mit motiov, for igen at danne stoflighed - og på ny danne motiv.

Og så vil jeg bare håbe på, at mine malerier kan give andre en oplevelse."

Her vises nogle af Ulla Jørgensens malerier:


Grønt Landskab
Acryl

Forladt
Acryl

Madonna
Acryl

Romersk Stemning
Acryl

Amaryllis
Acryl
© Ulla Jørgensen

Ulla Jørgensens hjemmeside: www.ujbilledkunst.dk.