Tidligere udstillinger:

Ann Thorup

30. september - 28. oktober 2007

Ann Thorup er opvokset i Vestjylland i en familie med syv ældre brødre, og som eneste pige og den yngste i flokken lærte hun sig aldrig at sige "Det kan jeg ikke!", for selvfølgelig kunne hun! Det faktum har gjort, at hun har kastet sig ud i alle former for aktivitet, og det være sig praktiske såvel som kreative projekter. Der var ikke meget kunst i Anns vestjyske barndom, men bøger og læsning var en vigtig ingrediens, der blev prioriteret højt. Dette gav dog en heldig indgang til de kreative lyster, da hun havde en meget fantasirig moster, som mest på grund af pengemangel kunne se muligheder i alle tilgængelige materialer, Hun lærte Ann, at maling, tapetrester, træ, pap, papir og meget andet alt sammen kunne anvendes på utraditionelle måder. Det har betydet, at kreativiteten har fået frit løb, og der fra Anns hånd er kommet tegninger, malerier, keramik, hatte, tøj, tasker, dukker, filt og meget mere.

Det blev dog malerierne, som gik af med sejren. Her kan hun fordybe sig, lukke dagligdagen ude og lade sig inspirere af den skønne natur, hun bor i, og af livets mange facetter. Dette gør hende i stand til at frembringe spændende farverige, symbolske, ekspressionistiske billeder med meget liv og udstråling.

Ann siger om sig selv:"Jeg er ikke kunstner! Det er et alt for stort ord for mit vestjyske sind, men jeg er lystmaler og som følge heraf afspejler mine billeder humor, sorg og glæder - alt i alt livets gang billederne skal ikke nødvendigvis analyseres, blot betragtes og så er det op til beskueren."

Udstillinger (udpluk)

Her vises nogle af Ann Thorups malerier:


Dybt kaos
(Mål: 110 X 80 cm)
Akryl

Vejen til ?
(Mål: 110 X 80 cm)
Akryl

Trappen iblandt
(Mål: 40 X 40 cm)
Akryl

Vandkunst
(Mål: 50 X 60 cm)
Akryl

Hvem?
(Mål: 40 X 40 cm)
Akryl

Er det mon ?
(Mål: 40 X 40 cm)
Akryl
© Ann Mari Thorup
Drosselvej 24
8654 Bryrup
Tlf. 75 75 72 42
Mobil. 31 10 19 89
e-mail: anntor@galleriannx.dk
website: www.galleriannx.dk