Tidligere udstillinger:

Charlotte Bottke

Søndag, den 4. maj til søndag, den 25. maj 2008

Charlotte Bottke er billedkunstner, født i 1969 og bosat i Skanderborg. Fra barnsben har hun brugt en stor del af sin tid på at udtrykke sine kreativ evner gennem billeder. Det har været tegning, collage, grafik og akrylmaleri, der har optaget hende mest. Hun har været elev på Randers Kunstskole, Århus Kunst Akademi samt deltaget i diverse tegne/male kurser.

Som hos de fleste kunstnere skifter temaerne i hendes værker afhængig af perioderne i hendes liv, oplevelserne og inspirationen. Hun har ved siden af kunsten også andre mere udadrettede aktiviteter, idet hun også er bjergbestiger og kitesurfer - aktiviteter, der må kunne give rigtig god inspiration.

Hendes repertoire spænder bredt, og hun arbejder med forskellige teknikker og temaer. Inspirationen finder hun i hverdagen, i farvekontraster, i nuet og hos mennesker og deres kroppe.

Om de billeder, der falder inden for temaet "Abstraktioner" siger hun: "I disse billeder får farverne frit løb. Det ene penselstrøg tager det andet og de enkelte strøg, streger og klatter indgår i en større helhed. Arbejdsprocessen foregår af mange omgange, da malerierne ofte er malet med akryl i mange lag og laseringer. Billederne har et dramatisk, kraftfuldt og farverigt udtryk."

Om temaet ”Kroppe i bevægelse” siger hun "Billederne er blevet til med inspiration fra blandt andet sporten og dansens verden. Billederne viser kroppe fra både de gode og dårlige sider. Kroppe der er i sammenspil med andre kroppe. Kroppe der sprudler og kroppe der er i forfald."

Her vises nogle af Charlotte Bottkes malerier:









© Charlotte Bottke
Engvej 1
8660 Skanderborg
Tlf: 60943169
e-mail: charlottebottke@hotmail.com
Website: www.galleri-bottke.dk/